Talent tilbud til Piger
FC Skanderborg arbejder løbende på at udvikle og igangsætte forskellige fodbold tilbud til piger (og drenge), der spiller fodbold i FC Skanderborg. På denne side fokuseres der på tilbud til piger. Herunder er de aktuelle tilbud beskrevet.
Pige Talent hold - U11 til U14 Piger
Fra sommeren 2022 startede FC Skanderborg Talent Pige hold op, hvor de eutusiatiske fodboldpiger på årgangene U11 til U14 får mulighed for at få en 3. træningsdag om ugen.
Målmandstræning - U10 og op
I FC Skanderborg regi afholdes der ugentlig målmandstræning for piger og drenge fra U10 og opefter.
AGF Fredagstræning (U10 til U14 piger)
Fredagstræning for piger, er et tilbud som foregår i AGF regi hos hhv. Lyseng og VSK i Aarhus. Denne træning er for piger, der ønsker en ekstra ugentligt træningsdag. For at deltage skal man være engageret og have lyst til at træne fodbold. Træningen foregår i de 2 nævnte klubber på skift, og man kan deltage, når det passer i kalenderen, men tilmelding er nødvendigt.
Træningens varighed er ca. 1½ time og foregår i tidsrummet 16.30 til 19.00. Det er gratis at deltage.
Træningen styres af velkvalificerede trænere fra de 2 klubber, og der deltager ca. 20-40 piger per gang i årgangene U10 til U14. Pigerne kommer fra andre østjyske klubber. Man træner såvidt muligt med piger på egen årgang.
AKS Talent Hold (U11 til U14 piger)
På årgangene U11 til U14 Piger tilbyder AGF områdets talentfulde piger at deltage på et dedikeret talenthold, hvor man, for at kunne deltage, skal igennem et udtagelsesforløb ved sæsonstart. Der udtages ca. 25-30 piger per årgang fra Østjylland. Såfremt man bliver udtaget deltager man hver fredag til træning et sted i Aarhus omegn.
I FC Skanderborg udpeger årgangens træner hvilke piger, der kan komme til udtagelse til AKS Talent holdet. AKS=AGF Klub Samarbejde.
Klubsamarbejde med AGF
Flere af de ovenstående tilbud er en konsekvens af FC Skanderborgs klubsamarbejde med AGF. Gennem dette samarbejde hjælper AGF omegnens klubber med at tilbyde talent tilbud til piger og drenge.
Holdsamarbejder med andre pigeklubber
Vi arbejder på, i samarbejde med klubber i vores lokalområde, at skabe optimale betingelser for vores pigehold, da vi ønsker at have niveau svarende tilbud til alle vores piger, der dækker både bredde og talent tilbud.
Specifikt arbejder vi på at skabe et hold i bedste række for vores U13 Piger (Årgang 2011) i samarbejde med naboklubber. Målet er at have et hold, bestående af piger fra forskellige klubber, der kan spille sammen i bedste række (Liga1). U13 Pigerne spiller 11-mands, hvor der skal bruges 14 spillere til en kamp, og gerne med en truppe af spillere på ca. 18-20 spillere. På trods af FC Skanderborgs størrelse (vi er på top5 over pigefodboldklubber i Jylland), så har vi ikke selv spillere nok på højt niveau, hvilket er tilfældet for de fleste pige-fodboldklubber.
Kun gennem træning og kampe på højt niveau kan vi udvikle vores bedste spillere.
Ovennævnte samarbejde er i gang og vi evaluerer løbende på erfaringerne, og udvilker tilbudene for pigerne.
Spillere i holdsamarbejdet er fast knyttet til, og medlem af, én af de lokale klubber.
Kontakt Michael W. Hansen herom.
Kontakt Pigeudvalget for yderligere informationer:
https://www.fcskanderborg.dk/kontakt/pigeudvalg/